INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Orkla, Norge – Laksefiskeri

Tag til Orkla i Norge og oplev storlaksen! Du får 7 dages fiskeri og ophold.

Laksepremieren i Norge er et absolut højdepunkt for mange laksefiskere.

0,00 kr
In stock
Travel Code
LYF-017
Det kan du glæde dig til

Intet kan sammenlignes med stemningen ved lakseelven i de lyse juni-nætter, når storlaksen stiger fra havet. Orkla har de sidste 2 sæsoner oplevet en betydelig øgning i antallet af storlaks og mellemlaks. Det betyder normalt en rigtig god opgang af storlaks og kæmpe laks det kommende år. Her taler vi om laks i størrelsen 7-12 kg med 3 år i havet  samt endnu større fisk med 4 år i havet, som kan opnå en størrelse på mellem 15-20 kg. Det er disse kæmper, som vi jagter under den lyse juni-himmel.

Turen laves i samarbejde med Danmarks Sportsfisker Forbund.

Vormstad – Ljøkel valdet og Kanalhølen

Ljøkel valdet ved Vormstad og Kanalhølen er kendt af de fleste laksefiskere, og det er nogle af de absolut bedste og mest fangstgivende strækninger i Orkla. Specielt i sæsonens tidlige uger er denne del af elven at fortrække. I sæsonen 2016 blev der på de 2 vald tilsammen fanget 340 fisk.

Fiskeriet

Vi fisker på Vormstad – Ljøkel valdet samt Kanalhølen ved Svorkmo. Vi råder over 4 stænger på Ljøkel Vormstad og hele Kanalhølen som er 1,5 km lang og består af 3 forskellige pools. Vi fisker efter et rotationssystem: 4 zoner med 2 fiskere på hver zone, og vi skifter hver 6 time.

Opholdet

Under opholdet bor vi i en stor hytte af god standard. Der findes separate soveværelser, opholdsrum, køkken og spiseplads samt fryser og tørrerum. Hytten ligger tæt ved elven, og der findes muligheder for indkøb i nærområdet

Bestil

Send rejseforespørgsel

Orkla, Norge – Laksefiskeri
Jeg accepterer Strobels Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Strobel må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Vi tager forbehold for ændringer. Kontakt os ved eventuelle spørgsmål.


Inkluderet i prisen:
Prisen inkluderer 7 dages fiskeri og ophold. Der vil være en introduktion til fiskevandet den første dag. Turen er “kør selv”.
Vi hjælper gerne med at arrangere samkørsel, såfremt dette ønskes.
Alternativt kan vi arrangere flyrejse til Trondheim og billeje – kontakt os for tilbud på dette.

Bemærk at fiskeriet sker i henhold til de gældende regler for laksefiskeri i Orkla.
Disse regler kan variere fra sæson til sæson, og det er enhver deltagers eget ansvar at sætte sig ind i reglerne.

Ikke inkluderet i prisen:
Transport til/fra Orkla – det er nødvendigt at have en bil til rådighed til transport til fiskevandet.
Måltider, drikkevarer samt udstyr og personlige artikler er ikke inkluderet.
Det er muligt at lave mad i huset, hvor der findes køkkenfaciliteter.
Der findes desuden spisemuligheder i Løkken Verk, som ligger i kort afstand fra elven.

Gratis laksefluefiskekursus

De tidlige uger i juni byder på flere udfordringer for laksefluefiskere, og det kræver lidt forberedelse. 
Til gengæld er belønningen så meget større, når anstrengelserne bærer frugt, og en af elvens sølvblanke sværvægtere griber fluen i en kraftig vending.

Som forberedelse til lakseturen tilbyder vi derfor nu et gratis forberedelseskursus, som afholdes i Aarhus i god tid inden afrejsen.
Kurset kommer til at indeholde følgende:

  • Tilpasning af udstyr til det tidlige fiskeri – stænger og særligt fokus på flueliner
  • Grundlæggende kasteinstruktion med tohåndsstang
  • Grundlæggende teori og taktik for det tidlige laksefiskeri
  • Fluer, forfang og vigtige detaljer omkring udstyr generelt

På turen tilbyder vores danske turleder ligeledes:

  • 2 timers privat instruktion / guidning i starten af ugen.

Gå til toppen af siden