Den sydlige del af øen er uspoleret regnskovsområde domineret af tvillingebjergene ”The Pitons”, der rejser sig 800 m op af havet. Her kan man udforske øens smukke natur med jungleagtige dale, slyngende lianer og orkideer – og måske kan man være heldig, at møde den sjældne St. Lucia-papegøje. På den nordlige del af øen findes de fleste hoteller og restauranter. Her ligger også øens hovedstad, Castries, hvor det vrimler med restauranter og lokale markeder. Den venlige befolkning er overvejende af afrikansk afstamning.
Temperaturen ligger på omkring 29°C året rundt.