INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Riviera Maya – Hotel Unico 20°87° 5*

Swim-Up King Værelse - All inclusive - Adults Only

Et luksuriøst hotel, som åbnede i 2017 på en af Riviera Mayas smukke strande.

0,00 kr
In stock
Travel Code
STR-041
Hotel Unico 20°87° 5*

Som gæst bliver du virkelig kræset om på dette hotel, som er åbnet med fantastiske anmeldelser!

På hotellet er der fx til hvert værelse tilknyttet en lokal vært, som fungerer som en slags butler. Værten er til rådighed til at hjælpe med eventuelle spørgsmål, bookning af udflugter og aktiviteter, samt andre hverdagsting, som du måtte ønske hjælp til.

Værelserne

Alle værelser er indrettet, så de både byder på moderne luksus og naturlige håndlavede materialer, der afspejler regionens rige historie. Værelserne har alle terrasse med lounge-møbler, tv, Wifi, Nespresso kaffemaskine, glattejern, hårtørrer, badekåber, USB-lade-stationer og 24-timers room service.

Restauranter

Hotellet har 5 restauranter og 6 barer, som serverer retter fra forskellige verdenskøkkener. Du kan spise både asiatisk, lokalt mexicansk, italiensk og andre internationale retter.

Aktiviteter

  • Havkajakker, single og dobbelt (inkluderet)
  • Vandcykler (inkluderet)
  • SUP boards (inkluderet)
  • Hobie Cat Wave katamaraner, 4-personers (inkluderet)
  • Spa-afdeling*
  • Golf*

Udflugtsmuligheder*

  • Ekstrem snorkling
  • Maya-ruiner
  • Cenotes
  • Naturparker
  • Zip-lining gennem junglen
  • Og meget mere!

*Udvalgte udflugter, spa-behandlinger og golf er også inkluderet. Dog skal der på disse betales drikkepenge, som udgør 20% af aktivitetens oprindelige pris.

Riviera Maya

Den 120 km lange kystlinje ”Riviera Maya”, som strækker sig fra Cancun i nord til Tulum i syd, har smukke hvide sandstrande og et turkisblåt hav.

Langs med kysten findes verdens næstlængste koralrev med multifarvede tropefisk og koraller.
Kysten her er derfor et af de mest eftertragtede steder for snorklere og dykkere. Langs hele kysten findes en rig variation af flora og fauna samt spændende geologiske formationer. Kører man ind i landet, finder man nogle af Mexicos berømte Maya– ruiner. Mest kendt er Maya-byen Chitzen Itza – 2.5 timers kørsel fra Cancun.

Et ophold her på kysten giver gode muligheder for at kombinere en badeferie med utallige kulturelle og arkæologiske oplevelser.
Langs hele denne kyststrækning kan man finde mange spor af Maya-kulturen.
Oplev fx Den Glemte By ”Coba” eller ruinbyen Tulum, som ligger ved den stejle kyst og skuer ud over havet.
Her findes også nogle af kystens allersmukkeste strande.

Lej en bil og kør på opdagelse i dette smukke område.

Dykning ved Riviera Maya

Dykningen i Caribien er i verdensklasse, og få steder byder på så specielle muligheder som Yucatan-halvøen.

Her har du mulighed for at opleve fantastisk dykning i havet ved verdens andetstørste rev (det største er Great Barrier Reef, Australien), som strækker sig langs hele østkysten af Yucatan halvøen og helt ned til Honduras og Belize.

Her finder du noget af det mest fantastiske undervandsliv Caribien kan tilbyde, såsom skildpadder, flere arter af rokker og havpattedyr som den Vestindiske manatee.  Yucatan er også centrum for en af verdens bedst udbyggede dykkerindustrier, så der er muligheder for alle niveauer.

Helt specielt for Yucatan er mulighederne for hule-dykning. Med over 2000 af de såkaldte cenotes, beliggende på fastlandet, er der nærmest ubegrænset mulighed for at prøve denne specielle form for dykning. De huler som vores samarbejdspartnere arrangerer ture til, er veludforskede og afmærkede, så sikkerheden er i top. Der er derfor mulighed for, at man trykt kan opleve, eller genopleve, denne slags dykning.

Det er en meget speciel oplevelse at køre 30 min gennem tæt jungle, for derefter at få 2 timers dykning med længere sigt end der er ovenfor vandet.

Bestil

Send rejseforespørgsel

Riviera Maya – Hotel Unico 20°87° 5*
Jeg accepterer Strobels Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Strobel må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Vi tager forbehold for ændringer. Kontakt os ved eventuelle spørgsmål.

Læs mere om Yucatan. Mexico her

Gå til toppen af siden