INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Antarktis - Hvid jul og pingviner

Et unikt juleventyr med pingviner, sæler og hvaler | Afrejse: 12. december 2019

Tag med på en eventyrlig juleoplevelse til Sydamerika og Antarktis, hvor vi ombord dækker op til traditionel julefest i en af verdens mest fjerntliggende verdensdele. 

59.998,00 kr
In stock
Travel Code
EX-006
Det kan du glæde dig til

Prøv noget helt nyt, som kun de færreste har oplevet! Find dig selv midt i en koloni med 100.000 rugende pingviner på en rejse, hvor du kommer på sejlads på det antarktiske farvand (måske i en kajak) og med fuglekiggeri på højt niveau. Muligheden for at komme tættere på de enorme pingvinkolonier er med til at sikre dig en uforglemmelig og unik oplevelse på jordens mest uberørte sted – Antarktis. Der er bare ikke noget bedre end at holde jul et sted med masser af sne, og hvor du er omringet af pingviner, sæler og hvaler. Her får du derfor fem grunde til at rejse til Antarktis i julen:

  1. Hold jul mellem pingviner, hvaler og isbjerge.
  2. Her vil der være garanti for hvid jul, hvor der bliver holdt traditionel norsk fest om bord på skibet. Der er mere sne og isbjerge i perioden, hvor pingvinerne bygger reder og avler. 
  3. Du vil komme i land på isolerede kyster med de robuste polarcirkelbåde, så du kan komme helt tæt på sne og pingviner. 
  4. Oplev gletsjere, natur og dyreliv udover det sædvanlige
  5. En sejlads med ekspeditionsskibet M/S Midnatssol. 
Dagsprogram

Dag 1. København til Buenos Aires

Dag 2. Tangoens land og Buenos Aires
Buenos Aires er stedet for tango. Tag eksempelvis til et dansested, nyd et tango- og middagsshow eller prøv selv at kaste dig ud i tangoens tiltrækkende bevægelser på dansegulvet på steder som Tango Cool eller La Marshall. Du tilbringer natten i byen, inden rejsen sydpå starter vores juleeventyr til Antarktis.

Dag 3. Eventyrets begyndelse i Ushuaia
Tidlig morgen flyver vi til verdens sydligste by, Ushuaia. Vi går om bord på ekspeditionsskibet MS Midnatssol og starter hele juleeventyret med en velkomstmiddag.

Dag 4-5. Drake-passagen
Vi krydser Drake-passagen og sejler forbi Kap Horn mod Antarktis. Undervejs kan du tilmelde dig foredrag, lære noget om fotografering eller deltage i arrangementer i videnskabscentret.

Dag 6-15. Antarktis med garanti for hvid jul
I de kommende dage skal linsen stilles skarpt, og vi sejler mod Sydshetlandsøerne og Antarktis. Du inviteres til en traditionel norsk julefest med traditionel norsk julemad, julesange og julehygge.

Følgende er nogle af de mulige steder, der kan være på vores sejlrute i Antarktis den næste uges tid:

  • Deception Island 
    Blandt de steder vi håber at besøge, er Deception Island. Dette er en karakteristisk, ringformet vulkansk caldera og et af de få steder i Antarktis, hvor vi har mulighed for at tage rygsækken på og gå på en vandretur.
  • Brown Bluff
    Vi sejler videre til Brown Bluff. Her er der optimale muligheder for at observere ynglende adelie- og rempingviner, tangmåger og stormfugle under de store klipper, der rejser sig 745 meter op fra havet.
  • Cuverville Island
    Hjemsted for en stor koloni af æselpingviner. Det er er en mørk, klippefyldt ø, opkaldt efter en fransk admiral i 1898. 2/3 af øen er dækket af permanent is – et areal på 2 gange 2,5 km. Du kan også opleve forskellige sælarter, og den blåøjede haj kan ses i området.
  • Half Moon Island
    Half Moon Island hører ind under South Shetland Islands og er en af de smukkeste øer. Øen ligger i Moon Bay, og her er et rigt fugleliv, massevis af sæler og en koloni af ringpingviner. På stranden ligger et gammelt forladt skib – formentligt en gammel norsk hvalfangerbåd. 
  • Andvord-bugten
    Dette er en lille og smal men meget smuk bugt, 17 km lang og 6 km bred. Hele bugten er ofte isbelagt og med store gletsjerarme fra Arago-gletsjeren, der rækker ned til vandet. Der er god mulighed for at se en gletsjer kælve.
  • Neko Harbour
    Stedet er opkaldt efter en skotsk hvalfangerbåd, som opererede i området i 1911-1924. Stedet har mange leopardsæler og vågehvaler. Neko Harbour ligger smukt i den inderste del af Andvord-bugten og er kendt for sin store æselpingvin-koloni. Neko Harbour og Paradise Harbour er de eneste punkter på Antarktis-kontinentets fastland, hvor krydstogtskibe lægger til. De andre steder er øer.
  • Paradise Harbour (eller Paradise Bay) 
    Et sted der er omgivet af op til 1000 meter høje bjerge med gletsjere. En klassiker og favorit for alle Antarktis-rejsende. Navnet stammer tilbage fra da hvalfangerskibene anduvede bugten i 1920'erne.

Er du den aktive type? Ja, så sætter vi kajakkerne i vandet, når mulighederne opstår eller tager dig med på uforglemmelige vandreture for at udforske nogle af de smukke uberørte steder (tilvalgsudflugter).

Dag 16-17. Tilbage til civilisationen
Vi sejler tilbage mod Sydamerika og håber, at du har haft otte helt fantastiske dage med at udforske områderne i Antarktis. Vejret kan være barskt i Drake-passagen, men det kan også være ganske roligt på denne årstid. Drake-passagen byder på gode muligheder for at se fugle.

Dag 18. Ushuaia til Buenos Aires
I dag ankommer vi til Ushuaia. Vi bliver kørt tilbage til lufthavnen for at flyve tilbage til Buenos Aires, hvor vi har en nat på hotel. Du har her mulighed for at tage på en udflugt med "middag og tango i Buenos Aires" fra kl. 20.00 til 00.00 (tillæg for udflugt).

Dag 19. Oplev Buenos Aires 
Vi spiser en god morgenmad, og du har nu dagen til fri disposition, eller du kan tage med på udflugten "Tur til Tigre-deltaet" fra kl. 09.00 til 13.00 (tillæg for udflugt), fordi flyet først afgår efter kl. 18.00. Om aftenen flyver vi tilbage til København.

Dag 20. Ankomst til København

Skibet og kahytter

På denne rejse indkvarteres du ombord på ekspeditionsskibet, MS Midnatsol. Skibet er et moderne og veludstyret ekspeditions-krydstogtskib, der er bygget til sejlads i den høje isklasse 1X. Med sin avancerede teknologi er skibet meget velegnet og rustet til ekspeditionssejladser i Antarktis.

Et ekspeditionsskib betyder, at der ombord vil være et ekspeditionsteam, som tager dig med på en mere aktiv rejse, hvor de laver foredrag og aktiviteter undervejs. De øvrige deltagere på krydstogtet kommer fra mange forskellige lande, ligesom besætning og øvrigt personale ombord er internationalt, og arbejdssproget på båden er derfor primært engelsk. Ombord lægges der vægt på afslapning og opdagelse, og skibet har et stort udvalg af spændende udflugter. Alle kahytterne er uspecificerede Basic, hvilket betyder, at kahytsnummer først tildeles ombord på skibet, og Ruby Rejser derfor ingen indflydelse har på placeringen af kahytterne. Nedenfor kan du læse nærmere om de enkelte kahytstyper. 

  • Polar inside (kahytklasse I2)
    Denne kahytstype er placeret på skibets midterste dæk, og tilbyder en hyggelig atmosfære. Slap af i disse komfortable, standard indvendige kahytter for op til to personer, der alle har badeværelse med bad/toilet. De fleste kahytter har separate senge, hvor en af disse kan laves om til sofa. Enkelte har over- og underkøjer. En indvendig kahyt har ikke vindue.
  • Polar outside (kahytklasse N2)
    Denne kahytstype er placeret på skibets midterste dæk og har plads til to personer. Kahytten har vindue, eget bad/toilet og separate senge, hvor en af disse kan laves om til en sofa. Enkelte har over- og underkøjer.
  • Arctic Superior (kahytklasse U2)
    Denne kahytstype er placeret på skibets øvre dæk og har plads til to personer. Kahytten har vindue, eget bad/toilet og separate senge, hvor en af disse kan laves om til en sofa. Der er også kaffe/te i kahytten.

Passagerkapaciteten er på 500 passagerer. Læs mere om ekspeditionsskibet M/S Midnatsol her.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. I2 - indvendig standard kahyt til 1 person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
5112-12-201931-12-201919 nætter59.998,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
5112-12-20191959.998,- DKKUdsolgt

1 person. N2 - udvendig standard kahyt til 1 person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
5112-12-201931-12-201919 nætter62.998,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
5112-12-20191962.998,- DKKUdsolgt

1 person. U2 – udvendig superior kahyt til 1 person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
5112-12-201931-12-201919 nætter67.998,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
5112-12-20191967.998,- DKKUdsolgt

2 personer. I2 - indvendig standard kahyt til 2 personer

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
5112-12-201931-12-201919 nætter59.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
5112-12-20191959.998,- DKKBESTIL

2 personer. N2 - udvendig standard kahyt til 2 personer

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
5112-12-201931-12-201919 nætter62.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
5112-12-20191962.998,- DKKBESTIL

2 personer. U2 – udvendig superior kahyt til 2 personer

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
5112-12-201931-12-201919 nætter67.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
5112-12-20191967.998,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Flyrejse fra København til Buenos Aires tur/retur
  • Flyrejse fra Buenos Aires til Ushuaia tur/retur 
  • Helpension ombord (dvs. morgenmad, frokost og aftensmad samt te og kaffe) 
  • 1 overnatning på hotel i Buenos Aires inden sejladsen, inklusiv morgenmad
  • 1 overnatning på hotel i Buenos Aires efter sejladsen, inklusiv morgenmad
  • Transport til/fra skibet
  • Vind- og vandafvisende jakke
  • Landgange på Antarktis og aktiviteter ombord og i land
  • Professionelt engelsktalende ekspeditionshold, der holder foredrag og deltager i landgange og aktiviteter.

Ikke inkluderet i prisen:

  • Drikkevarer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Tilvalgsudflugter
  • Andet der ikke er nævnt under inkluderet 

NB! Intet singletillæg (begrænset antal kahytter)


Mulige tilkøb (blandt andre):

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Tilvalgsudflugter (udflugtsliste sendes, så snart den er klar):
  • Udflugt: Bytur i Buenos Aires
  • Udflugt: Tierra del Fuego nationalpark
  • Udflugt: Køretur og gåtur til verdens ende
  • Udflugt dag 17: Middag og tango i Buenos Aires kl. 20.00 til 00.00 
  • Udflugt dag 18: Tur til Tigre-deltaet kl. 09.00 til 13.00.

 

Planlagte landgange vil afhænge af vejr- og isforhold:
Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejr. Nogle udflugtsaktiviteter og ture med Polarcirkelbåd vil kun blive solgt ombord. Udlejning af støvler ombord.

Krav for deltagelse i rejsen:

  • Lægeerklæring
    Det kræves, at alle medbringer en lægeerklæring udfyldt på Hurtigrutens formular tidligst 8 uger inden afrejse. Formularen fremsendes sammen med øvrige dokumenter ved bestilling af rejsen. Lægeerklæringen skal afleveres ved ombordstigning.
  • Personlige oplysninger
    Der skal udfyldes et skema med personlige oplysninger efter bestilling. Vi gør opmærksom på, at pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst.

NB! Rejsen kan kombineres med 1893 ambassadør-rabat. Kan ikke kombineres med andre kampagner og tilbud!




 

Gå til toppen af siden