Riviera Maya – Mahékai Beach Resort 4*

Bungalow – halvpension eller uden pension.

I udkanten af Playa Del Carmen ligger dette dejlige hotel i en tropisk have med palmer og blomster, lige ned til en smuk hvid sandstrand.

Alle hytterne er bygget i mayastil med stråtag og træterrasser med hængekøjer.
Alle værelser er med aircondition eller loftvifte og safebox.
Der er 3 restauranter – 2 barer – 2 swimmingpools.
Der kan tilbydes massage og yoga.
På stranden findes et dykkercenter og vandsportsfaciliteter.
Hotellet ligger i gå-afstand fra Playa Del Carmen, hvor der findes flere restauranter og butikker.
Der er en times kørsel til de berømte Maya Ruiner i Tulum.
Hotellet er et rigtigt drømmested for både par og familien.

Fly og hotel

Priser er angivet som pakkepris for 7 overnatninger på hotellet inkl. flyrejse. Prisen er pr. person baseret på de billigste returbilletter på økonomiklasse samt hotelophold i det angivne antal nætter. Hotelopholdet er baseret på 2 personer, som deler dobbeltværelse.

Strobel tager forbehold for prisudsving og ændringer alt efter sæson og ændringer i prisstruktur samt prisudsving som følge af udsving i valutakurser.
Bemærk at der kan være betydelige udsving i priserne alt efter sæson og bestillingstidspunkt. Alle kendte lufthavnsskatter og afgifter er inkluderet i priserne.

Kontakt Strobel for rejsetilbud samt forespørgsel på singleværelse, børnepriser, familie/gruppepriser.

Se i øvrigt generelle rejsebetingelser for Strobel.