Krydstogtrejse til Fjordnorge med afrejse fra København

Oplev nogle af de mest spændende byer i Norge, Danmark og Tyskland på dette 8 dages krydstogteventyr. 

Afrejsedatoer: 2/6 og 25/8 – 2018

Smukke byer, spændende oplevelser og frisk havluft – du kommer på en uforglemmelig rejse, hvor krydstogtskibet Costa Favolosa bringer dig trygt fra havn til havn, mens du helt afslappet kan nyde de spændende faciliteter og underholdning undervejs.

 

Rejseplan

Dag 1: København, Danmark, afgang kl. 17:30
Dag 2: Til søs – –
Dag 3: Geiranger, Norge kl. 08:00 – 17:00
Dag 4: Bergen, Norge kl. 08:00 – 18:00
Dag 5: Kristiansand, Norge kl. 13:00 – 19:00
Dag 6: Aarhus, Danmark kl. 09:00 – 18:00
Dag 7: Warnemünde, Tyskland kl. 08:00 – 19:00
Dag 8: København, Danmark, ankomst kl. 08:30

 

Krydstogtdestinationerne

DAG 1: København

Før eventyret starter på det flotte krydstogtskib Costa Favolosa, kan du nyde dagen i Danmarks hovedstad, København, som flere gange er blevet kåret som en af de bedste byer at bo i. I byen finder du masser af kulturelle seværdigheder, restauranter i verdensklasse og et unikt bybillede med en blanding mellem Københavns smukke bevarede arkitektur og byfornyelse med moderne design. Har man børn, kan man tage turen forbi Tivoli og få adrenalin-sus i forlystelserne. Hvis man hellere vil starte rejsen i et roligt og behageligt tempo, så anbefales det at tage et smut forbi Amalienborg, Marmorkirken og Kongens have. Krydstogtrejsen starter omkring 17.30, hvor vi tager afsted nordpå mod Olden i Norge.

DAG 2: Til søs

På anden dagen befinder vi os til søs, så her har du rig mulighed for at udforske alle hjørner af det fabelagtige krydstogtskib og benytte dig af dets mange spændende faciliteter og aktiviteter. Til de morgenfriske gæster kan du starte dagen med morgen-yoga eller morgenmotion på dækket og få frisk havluft. På skibet finder du swimmingpools, jacuzzier og behagelige wellness-områder. Derudover vil der også være mulighed for at deltage i spændende og hyggelige aktiviteter og spil arrangeret af besætningsmedlemmer. Hver aften byder Costa Favolosa på smagfulde middage med italiensk touch i restauranterne og forfriskende drinks i barerne. Når du har slået mave efter en god middag, er der underholdning såsom teatershow, disko-fest og pool-party.

DAG 3: Geiranger

Vi ankommer til Geirangerfjorden om morgenen og har dermed hele dagen til at udforske dette vidunder af et område. Det er med god grund, at denne dybe blå fjord er optaget på UNESCOs verdensarsliste. Den er omgivet af sneklædte fejldtoppe, vilde vandfald og frodige grønne græstæpper, hvilket er et rent underværk at beskue. Er du en aktiv naturelsker kan du opleve fjorden og vandfaldene gennem både vandre-, cykel-, og kajakture. Ved fjordens yderste spids ligger desuden Geiranger landsby, der har udsigt over, hvad der uden tvivl er en af de smukkeste dale i hele Norge.

DAG 4: Bergen

Næste destination er Norges næststørste by, Bergen. Byen er for mange en langt mere interessant by at besøge end Oslo, som skyldes dens unikke arkitektoniske og historiske elementer, der giver byen et særegent præg. Byens beliggenhed er også ret enestående – mellem stejle bakker, utæmmede bjerge og charmerende havne. Af populære attraktioner kan ”Bryggen” nævnes. “Bryggen” er en række af gamle hanseatiske bygninger, som gennem mange år har været et yndet og livligt sted i Bergen. Stedet er på UNESCOs verdensarvslisten. Du skal heller ikke snydes for en smuk udsigt over Bergen i din fotosamling, så tag med Fløibanen til toppen af Fløien fjeldet, som er 320 meter over havets overflade. Her er udsigten en fryd for øjet.

DAG 5: Kristiansand

Vi er nu kommet til Norges sydlige spids og kaster anker i Kristiansand, som blev grundlagt i 1641 af den dansk-norske konge Christian IV. Byen er den femtestørste i Norge, men den er også en af de allermest hurtigvoksende byer i landet. Tag forbi Kristiansand dyrepark, som er en af Norges største turistattraktioner, eller byens skærgård, der er beliggende lidt udenfor Bergens centrum. Kristiansand har et spændende kulturliv i blomstring, og det kan blandt andet ses i form af Kilden teater- og koncerthus på Odderøya. Kilden er det næststørste kulturhus i Norge efter Operahuset i Oslo.

DAG 6: Aarhus

Næste stop er Danmark og dens anden største by, Aarhus, som er europæiske kulturhovedstad i 2017, og det er ikke uden grund. Byen emmer af kulturelle særpræg, der stråler af liv og glæde. Du får masser af tid til at udforske bylivet og opleve de mange hyggelige og gamle bygningsværker og brostensbelagte gader. Byen er velkendt for dens kulturrige liv, spændende projekter og behagelige café- og restaurationsmiljø. Ikke langt fra havnen kan du besøge Aros Kunstmuseum, som er et af de største museer i Nordeuropa med imponerende udstillinger. Du kan afslutte besøget i Aros ved at tage en rundtur i ”Your Rainbow Panoroma”, hvor du kan få et fantastisk skue over Aarhus i forskellige farver. Du kan også tage en tur tilbage i tiden og besøge Den Gamle By, hvor du får et godt indblik i, hvordan livet var engang i datidens Danmark. Har du fået nok kulturopleveler, kan du spadsere ned gennem Strøget og besøge dets mange caféer og butikker. Dernæst kan du slentre ned til Latinerkvarteret, som er det ældste bevarede kvarter i Aarhus, hvor der også er utallige unikke spisesteder.

DAG 7: Warnemünde

Sidste stop på rejsen er Warnemünde i Tyskland. Warnemünde er en udhavn til Rostock og beliggende i den nordlige del af byen ved udmundingen til floden Warnow. Warnemünde er en badeby med 3 km sandstrand, så her har du mulighed for at mærke sandet mellem tæerne og slappe af i en rolig atmosfære. Du bør besøge Alte Strom, hvor man finder charmende caféer, gode restauranter og gamle fiskerbåde ved kajen. Når dagen går på hæld, vender vi snuden tilbage til Costa Favolosa og sejler tilbage mod København.

DAG 8: København

Eventyret slutter og vi ankommer til København om morgenen, men det skal ikke stoppe dig for at forlænge eventyret en smule mere ved at udforske byen inden du tager hjem. Hvis du ikke allerede har set Københavns seværdigheder før afrejse, så har du rig mulighed for at gøre det nu.

 

Livet ombord på Costa Favolosa

Costa Favolosa er smukt indrettet og udstyret med et hav af topmoderne faciliteter, som sikrer, at man aldrig kommer til at kede sig. Man kan nyde en spabehandling i skibets ’Samsara Spa’, plaske rundt i poolen, gå i 4D biografen eller prøve den imponerende Grand Prix simulator. Om aftenen kan man nye et lækkert måltid i en af de mange forskellige restauranter eller nyde et spektakulært show i skibets kæmpe teater.

Restauranter: buffet-restaurant, a la carte-restaurant, pizzaria, grillbar og club-restaurant (sidstnævnte mod tillæg).

Barer og lounges: 13 barer og lounger inkl. Cognac & Cigar Bar og Cofee & Chocolate Bar.

Spa, relax og sport: spa med fitnesscenter, thalassotherapy pool, sauna, tyrkisk bad og solarium; sportsdæk med løbebane; 4 swimmingpools (2 af dem overdækket), 5 jacuzzier samt børnepool og vandrutsjebaner.

Underholdning: 4D biograf, teater, casino, diskotek, playstation og diverse videospil, internet-café, shoppingområde.