Gaula, Winsnes fishing Lodge – Norge

Laksefluefiskeri

Norge, Gaula, Winsnes Fishing Lodge

Winsnes og Flaskhølen har altid haft en særlig status blandt laksefluefiskere ved Gaula. Hvilken fluefisker har ikke drømt om at kaste en flue ud over disse fantastiske pools: Fjesethølen, Flaskhølen, Kroken, Lillestrøm, Oksøy og Kjellfloa? 

Eksklusivt rotationsfiskeri

Winsnes Fishing Lodge er drevet af familien Winsnes; Anne Marit Winsnes-Hayes og hendes mand Matt Hayes. Winsnes råder over ca. 4 kilometer sammenhængende fiskeret med fiskeri på begge sider af elven. Fiskeriet foregår efter et rotationsprincip; valdet er inddelt i 8 zoner med 2 fiskere i en zone ad gangen. Der roteres hver 4 time, og der er 2 x 4 timer i hvert fiskedøgn hvor vandet er fuldstændig fredet. Dette giver laksene ro og forøger chancerne for succes væsentligt for såvel nybegynderen som for den erfarne fluefisker.

Winsnes Fishing Lodge og Strobel Travel opfordrer til Catch and Release fiskeri for at sikre fremtidige laksebestande.

Lax Café

I forbindelse med Winsnes Fishing Lodge findes Lax Caféen hvor man, i hyggelige omgivelser sammen med andre fluefiskere, kan købe frokost og aftensmad sammen med en kølig øl eller vand, samt nyde en kop kaffe og et stykke hjemmebagt kage.

AFREJSE DATO: Sæsonen går fra den 01.06 til den 31.08 – Turen har 6 fiskedage – Lodge m. morgenmad